
BILLED-BLADET Royal
Nr. 2 2021ROYAL indeholder en skøn blanding af spændende artikler om alle hemmelighederne og kærlighedshistorierne i de europæiske kongehuse – og så alt det bedste om de kongeliges stil og skønhed. Vi stiller skarpt på smukke gallakjoler, lækre sko og tasker, smykker, diademer, hverdagstøj, frisurer og tendenser, som det ser ud i de royale kredse lige nu. ROYAL er masser af læsestof og superflotte, eksklusive billeder – til fordybelse og til nydelse!
ET STORT ÅR FOR PRINS CHRISTIAN
Det er blevet den tid på året, hvor vi kigger tilbage og mindes det forgangne år. Som altid i BILLED-BLADETs store GULDNUMMER har vi samlet en stor buket af årets bedste billeder og største øjeblikke til jer. Da vi for godt et år siden stod på tærsklen til det nye år, måtte vi sande, at 2021 ville tage sin begyndelse i pandemiens skygge med coronatest, mundbind og restriktioner på stribe. Dronningens storslåede nytårstaffel den 1. januar var aflyst, og meget så mørkt og trist ud. Men heldigvis åbnede verden sig igen lidt efter lidt, hverdagen vendte tilbage, og det blev igen muligt at holde fester og nyde hinandens selskab. For prins Christian bød 2021 på flere festlige fejringer. Med et års forsinkelse lykkedes det i maj at gennemføre prins Christians…
ENDELIG SAMMEN IGEN
De kongelige søstre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, kunne i sommer endelig samles på Gråsten Slot i nogle dage, og det nød de tydeligt. For ligesom alle andre familier har de tre søstre også været adskilt under pandemien, og dronning Anne-Marie, der til daglig bor i Grækenland med sin mand, kong Konstantin, havde ikke kunnet rejse. Derfor havde dronning Margrethe og prinsesse Benedikte ikke set dronning Anne-Marie i mere end et år, da de endelig kunne mødes, og gensynsglæden var derfor ekstra stor. De tre søstres forhold er helt enestående, ikke kun fordi de er søskende, men også fordi deres kongelige opvækst og skæbne har sat dem i en helt speciel situation. Det giver et unikt fælleskab søstrene imellem, som er blevet endnu mere varmt og værdifuldt med…
CHRISTIANS STORE DAG
Prins Christian havde hele sin familie omkring sig, da han med et års forsinkels21e på grund af coronasituationen blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Den 15. maj blev en dag, Christian aldrig nogen sinde vil glemme. Konfirmationshøjtideligheden i kirken var smuk og traditionsrig, og det var en meget stolt og glad prins Christian, der efter konfirmationen i slotskirken stillede op til historiske billeder foran BILLED-BLADETs fotografer og de andre pressefolk. Christian og den nærmeste familie var glade og afslappede, da de stillede op til fotografering foran Fredensborgs Slots havetrappe. Der blev fra pressen råbt ”tillykke” til prins Christian, der kvitterede med at smile til alle, der kiggede med. Også flere lokale ude i slotsparken kunne på behørig afstand følge med i den royale fotosession på havetrappen, og de lokale råbte også…
ALENE MED PRESSEN
Kronprinsparret lod konfirmanden Christian stå alene med pressen i slutningen af fotograferingen ved Havetrappen. Christian var cool på den rigtig charmerende måde, da han gav sit lille interview til den talstærkt fremmødte presse. Konfirmanden svarede selv på spørgsmål om alt fra gæster til gaver. Christian fortalte, at særligt hans morfar, Marys far, John manglede på den store dag. – Jeg har savnet min morfar. Han var med os i tankerne i dag, sagde prins Christian om John Donaldson, der ligesom resten af familien i udlandet måtte blive hjemme på grund af coronasituationen.…
DEJLIG DANSK SENSOMMER
Det var en dejlig overraskelse Tre dage efter ventede der flere for danskerne, da prins Joachim og prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena, for en stund forlod Paris i starten af august og kom på besøg i Danmark. Undervejs nåede prinseparret både at passe deres protektioner og at give deres børn fine og underholdende oplevelser. Første punkt i programmet bød på god stemning og hurtige biler, da prins Joachim tog sin familie, deriblandt også prins Felix, med til motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj i København, hvor han kørte med i sin Lotus Cortina. Tre dage efter ventede der flere spændende oplevelser, da prinsefamilien under åben himmel overværede Ludvig Holbergs festlige komedie ”Jean de France” i Grønnegårds Teatret i Odd Fellow Palæets Have, kun…
MASSER AF ARBEJDE AT SE TIL …
Tiden blev udnyttet fuldt ud under prins Joachim og prinsesse Maries visit i Danmark. Således deltog prinsesse Marie med stor entusiasme som protektor i madfestivalen Copenhagen Cooking, hvor hun hen over to dage satte fokus på blandt andet madspild og bæredygtighed og fik serveret himmelske retter. Derudover nåede hun også at et smut ned til sit tidligere hjem Schackenborg Slot, hvor hun nød åbningskoncerten ved den klassiske musikfestival Schackenborg Musikfest. Det blev også til et et arbejdsmøde hos AIDS-Fondet. Allerede tidligere på sommeren, i juni, var prins Joachim i Danmark for at fejre, at prins Felix havde bestået sin studentereksamen. Under samme ophold havde prinsen en række møder med tilknytning til hans arbejde som forsvarsattaché, deriblandt et besøg hos Forsvarsakademiet og Forsvars-og Aerospaceindustrien under Dansk Industri.…